Om Alvar Aalto
Alvar Aalto er en af det 20. århundredes største arkitekter. Han voksede op tæt på naturen i et lille samfund i Finland. Da Finland blev selvstændigt var Aalto en ung mand med voksende bevidsthed om sin position i en international verden.
Hans karriere som arkitekt var præget af hans stærke identitet og troen på den kunstneriske intuitions rolle for løsningen af forskellige opgaver inden for bygningsværk, planlægning, indretning og møbeldesign. I sit arbejde satte han altid mennesket i centrum i overbevisningen om den sammenhæng der er mellem bygningen og dens omgivelser og mellem sted, menneske og natur.
„Arkitekturen bør vokse frem af stedet og situationen“
Den er afhængig af fornemmelsen for form og skal appellere til menneskets følelser.



