Nye danske børnebøger

Lige i tid til sommerferien har vi fået en række danske børne og ungdomsbøger. Så nu kan de der har lyst læse om drengen der bliver forvandlet til en lille nisse i Jacob Tingleffs Englejagten, eller om en anden dreng der bare bliver større og større i Drengen der voksede for meget af Sisse Rammholt. Hvordan er det egentlig gået for vampyren Vips og vennerne i Dracualkjlubben siden sidste bog? I den nye bog af Sissel Dalsgaard Thomsen Klub Dracula møder et spøgelse virker det som om en af Vips klassekammerater har set et spøgelse i luften. Men kan det virkelig passe? Nu er den tredie bog om den tolvårige pige Stella også kommet; Stella 3: Stjernenykkerne af Line kyed Knudsen. Spørgsmålet er nu hvilke pinlige situationer Stella lander i denne gang. For dem som har mod til lidt Fantasy har vi fået Margot Andreasens Lias kamp 1 og 2 om Lia som opdager nye steder under flugten fra en ondskabsfuld kvinde. Hvad er det hun finder? Også Ida havner midt i eventyret i ungdomskrimien Dødens skygge af Jacob Weinreich. En dag lærer hun en ny fyr at kende og drages pludselig ind i en anden virkelighed end den hun er vant til. Peter derimod har mistet en han altid har kendt nemlig sin bedstefatr. Men på trods af det håber han at få et brev fra ham. Læs om hvordan det går i Lilja Scherfigs Peter og postbudet.




