Fra 14 januar til 12 februar stiller Nordens Hus i Reykjavík ud fotografier taget under grindehvalsdrab som fandt sted på stranden ved Tórshavn den 23. juli 2010.
Udstillingen har allerede været opført i Tórshavn og i København og nu er turen kommet til Reykjavík.
Billederne er taget af Regin W. Dalsgaard på et par minutter, og illustrerer den intense kamp mellem hvaler og mennesket mens grindehvalsdrab pågår. Billedernes vigtigste tema er ikke grindehvalsdrabet i sig selv men deltagerne, hvis udtryk fortæller os om de dybe følelser involveret i handlingen. I dag er det sjældent at se så stærke følelser udtrykt andre steder end på det hvide lærred i en Hollywood-produktion. ”Disse billeder viser færinger som tager en pause fra hverdagen for at deltage i grindehvalsdrab, denne ældgamle tradition,” siger fotografen Regin W. Dalsgaard.
Regin ser på sig selv som en budbringer. Hans fascination af grindehvalsdrab går langt tilbage, men han tager en neutral stilling til denne begivenhed, for han forstår argumenterne fra både tilhængere og modstandere.
Internationale medier har vist stor interesse for disse billeder og har præsenteret dem i deres programmer. Discovery Channel producerede sidste sommer et dokumentarprogram fra Færøerne, hvor Regin deltog som fotograf. Programmet bliver udsendt senere i året.
Regin Weihe Dalsgaard blev født i Tórshavn i 1984. Fotografi har længe været Regins lidenskab. Hans foretrukne emner er portrætter af mennesker, dyr og koncerter, men han har arbejdet for internationale musiktidsskrifter og for både færøske og udenlandske grupper.
Hans billeder kan skues i Gaffa, et berømt dansk musikmagasin, og i Metal Hammer, det største metaltidsskrift i Storbritannien. Desuden har flere aviser offentliggjort Regins billeder.
Regin uddanner sig øjeblikket som fotograf ved New York Institute of Photography, hvor han vandt en pris for et af sine fotografier i 2010.
Ud over at tage billeder arbejder Regin som direktør for Globi, en IT-virksomhed, se www.globi.fo . Regin er desuden bestyrelsesformand for et virksomhedsfond på Færøerne.
Fotografierne af grindehvalsdrabet er blevet udgivet i en bog, ”2 mínótur”, som bliver solgt i Nordens Hus mens udstillingen er åben.